Informationer omkring aktivering af danske OZFF områder
På OZFF arealist, kan du finde en Google Earth fil med alle danske områder. Man kan også finde en pdf-fil med navne, OZFF-ref. og Google Earth links til de enkelte områder.
Under aktivering skal nogle få enkle regler følges. Du skal opholde dig i det fredede område med alt udstyr. Er du heldig at have QTH i et OZFF område, er aktivitet fra hjemmet også acceptabelt.
Før aktivering, er det en god idé at informere på OZFF Facebook Gruppe, WWFF Agenda eller WWFF Facebook. Så har alle jægere mulighed for at få fokuserer på dig.
Under aktiveringen er pile-up hastighed ofte over 100 QSOer i timen. Det afhænger naturligvis af solpletter, tidspunkt, bånd, mode. m.m. Pile-up kommer hurtigt efter et Cluster spot.
OZFF Gruppen anbefaler aktivatorer bruger OZFF Logger, der er speciel designet til OZFF aktiveringer – Der er gratis download.
Efter en aktivering skal aktivatoren sende loggen i ADIF format til OZFF Coordinatoren. Man skal også sende en lille dokumentation. Det kan være et billede af et skilt, eller en håndholdt GPS med koordinaterne eller lign.
Hvis loggen indeholder 44 QSO’er eller mere, vil aktivatoren automatisk få kredit til WWFF og OZFF aktivator diplomerne. Disse skal ansøges på WWFF LogSearch.
Er det ikke muligt at køre 44 QSOer, skal man også sende loggen. Man kan altid komme tilbage en anden dag. Husk jægerne får stadigvæk kredit til diverse diplomer.
OZFF Group vil til en hver tid anbefale så mange QSOer som muligt fra et område. Hvis du kører 20m + 40m og måske 80, har alle jægere i EU + DX har en chance. 2 – 3 timers Aktivering anbefales.
Det er absolut ikke OZFF Group anbefaling, at aktivatoren kører 44 QSOer på et enkelt bånd og fortsætte aktivering fra et nyt område. Men er man under tidspres, er en kort aktivering på et enkelt bånd er bedre end ingen aktivering.
På nogle positioner kan man være i 2 forskellige OZFF områder samtidig. Det er kun tilladt at aktivere et område ad gangen. Men efter til stykke tids aktivering i det første område, kan man starte en ny log / aktivering med den anden OZFF reference.