HamAlert

Hermed beskrivelse af et lille nyttigt, som findes i iPhone App, Android og PC. Den kan sende notifikationer til ved OZFF spots og meget andet.

https://hamalert.org/

Man skal registreres og når man er oprettet kan man åbne sin bruger på telefonen. Man skal selvfølgelig have hentet Appen. Jeg lavede mine bruger indstillinger på PCen først.

Man klikker på “+”

Vælg “App” hvis man vil have notifikationer på telefonen.

Klik på pilen ved “Add a condition” og klik på “Park division”

Klik på pilen ved “Nothing selected”

Skrol ned og vælg “OZFF”

Husk at afslutte med “Save”

Find Appen på din telefon og log på med samme bruger – Så kører det 🙂

Online Flora Fauna foredrag v/OZ7AEI

CW med GNISTER invitere til ONLINE foredrag om Flora Fauna aktivitet.

Onsdag d. 30 marts 2022 kl 20:00 på https://meet.jit.si/flora_fauna_foredrag

CW med GNISTER har været så heldige at OZ7AEI Jakob har sagt ja til at dele en masse af hans store viden om FLORA FAUNA aktivitet.

Jakob skriver

Portabel aktivering af Flora Fauna området – Men også jagt !

OZ7AEI / Jakob Pedersen
49 år gammel
Fik D-licens (adgang til 50MHz og up) i 1990
Fik B-licens (adgang til HF båndene med 60 tegn CW som krav) i 1994
Har været aktiv på båndene i alle år
25 års erfaring i portabel HF kørsel med simple antenner
Årsag til portabel radioaktivitet var manglende muligheder i opsætning af antenner
Har fortsat med portabel kørsel også selv om antennefarmen på QTHen til tider har været ret stor
Fandt ud af at pile-up er sjovt og at aktivering af IOTA øer, Danske øer, fyrtårne og nu Flora Fauna områder giver pile-up
Har flere gange prøvet pile-up på op til 160 QSOer pr. time
Er World Wide Flora Fauna (WWFF) danske coordinator
Medstifter af WWFFs danske del – OZFF Group, som i praksis er en lukket Facebook gruppe hvor alle er velkomne – https://www.facebook.com/groups/1049299075261358
Under foredraget beskrives det hvordan man kommer i gang med aktivering eller jagt af danske Flora Fauna områder (OZFF områder)
Simpelt udstyr, som let kan installeres af 1 person til relativt få penge gennemgås

Varighed 60 min.

Har du lyst til at deltage så check ind på ovennævnte link. Vi er der lidt før hvis du lige skal have lidt hjælp. Under foredraget skal alle have mutet mike og kamera så vi sikre en god oplevelse hvis det skulle knibe med båndbredde.
Efter foredraget vil der være rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Håber vi ses

CW med GNISTER
OZ8CW
Hjalmar

ps … vores online onsdags møde i cw med gnister er denne dag aflyst da vi alle skal lære en masse af jakob.

OZFF Spring Hunt 2022

  • Tidspunkt – Lørdag d. 12. marts 2022 fra 05:38 UTC til 17:11 UTC (Sol op/nedgang midt i Danmark).
  • Deltagende stationer skal befinde sig i et el. flere OZFF-områder – Der skal dog være en pause på mindst 60 min. mellem 2 områder. Det vil sige 60 min. mellem sidste QSO i første område og første QSO i det næste område.
  • 1 point pr. QSO pr. bånd / mode. Men må kun kører samme station een gang pr. bånd / mode / OZFF-område (Det vil sige køres  samme station fra samme område på 20m SSB, 20m CW, 20m FT4 og 20m FT8 vil det give 4 point – Når man genstarter aktivitet fra et nyt område, må alle stationer køres igen) – Antallet af QSOer der kan uploades på WWFF LogSearch vil blive den endelige score.
  • Der køres kun i én enkelt klasse. Det vil sige Single Op / Multi Op kører i samme klasse uanset bånd / modes – Så klubber el. lign. kan også deltage – Dog må der kun køres på en enkelt radio ad gangen.
  • Da der ikke er tale om en contest men en aktivitets dag, må alle lovlige amatørbånd / modes bruges (også WARC) – Repeaterer og D-Star må ikke bruges.
  • Brug af DX-cluster er tilladt.
  • Der vil være Awards til de 3 aktivator stationer med flest point.
  • Som aktivator tilmelder man sig på mail(a)oz7aei.dk tidligst muligt eller senest lørdag d. 5/3-2022. Ved tilmeldingen skriver man hvilket call man vil anvende samt hvilke OZFF områder man planlægger at aktivere. Tilmeldingen er ikke mere bindende end at planerne kan ændres på selve dagen. Her skal man ikke meddele noget.
  • Efter aktiveringen sendes en log for hvert aktiveret område i ADIF-format hurtigst muligt til mail(a)oz7aei.dk – Logs modtaget efter mandag d. 14/3-2022 vil ikke komme med på ranklisten.
  • Flora Fauna jægerne vil også kunne ansøges et diplom. Her skal der køres flere af de aktiverede OZFF områder. Antallet kørte OZFF områder for at få diplomet samt liste med aktive stationer / OZFF områder offentliggøres kort før eventet på www.ozff.dk samt WWFF Facebook og OZFF Facebook.
  • Både Aktivatorer og Jægere har mulighed for tilmelde sig OZFF Group på FB Messenger for kommunikation under aktiveringer.
  • www.ozff.dk findes der vejledninger for OZFF aktivering og jagt.

OZFF Spring Hunt 2022 – Aktivatorlist